Indbydelse til onsdags-match 2019 Udskriv
Skrevet af Ole   

Svanemøllekredsen indbyder til onsdagsmatch 2019.


Der er åbnet for tilmelding - følg dette link.


Der afholdes introduktionsmøde onsdag den 24. april 2019 i Sejlklubben København med følgende program:

 

  • 18:00 Sidste frist for manuel tilmelding/betaling/skilteregistrering/nye skilt.
  • 18:30 Gennemgang af sejladsbestemmelserne og evt. ændringer i forhold til sidste år.
  • Ca. 19:00 Sejlmager Mads Christensen, fra One Sails, vil holde et indlæg om teamwork på en kapsejladsbåd

 

Der vil være mulighed for at købe øl, vand, kaffe og the.

Vel mødt..


Indbydelsen vil kunne læses nedenfor eller downloades her: Indbydelse 2019

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Svanemøllekredsens

Onsdagsmatch

2019

 

Indbydelse

 

1. Regler

Der sejles efter bestemmelserne i Kapsejladsreglerne (ISAF) 2017-2020, inkl. Dansk Sejlunions samt Nordic Sailing Federations forskrifter.

 

2. Deltagelse og tilmelding

2.1.    Sejladserne er åbne for alle både med et gyldigt DS-målerbrev eller –klassebevis.

2.2.    Der gælder følgende begrænsninger i retten til at deltage:

2.1.1. Mindst en af bådens ejerkreds skal være medlem af en sejlklub under ISAF eller båden skal være ejet af en sejlklub under DS.

2.1.2. Deltagelse er betinget af, at deltagergebyr for båden er betalt og at båden har et gyldigt nummerskilt.

2.1.3. Nummerskilt skal altid vises ved målgang på bane 1. På bane 2 anvendes sejlnummer. Hvis bådene på bane 2 undtagelsesvis deltager på bane 1, gælder bane 1’s regel for nummerskilte.

2.1.4. Deltagerne skal være opmærksomme på, at der bliver fotograferet på banen – og at billeder bliver lagt på Svanemøllekredsens hjemmeside.

2.1.5. Mailadressen, der oplyses til sejladsledelsen i forbindelse med registrering, vil kunne bruges til nyhedsmails og andre sejladsorienterede oplysninger, herunder meddelelse om ændring af sejladsbestemmelser

2.2.    Tilmelding sker ved udfyldelse af tilmeldingsformular på www.svanemøllekredsen.dk eller senest på informationsmødet onsdag, den 24. april 2019, kl. 18.00 - 18.30 i Sejlklubben Københavns klubhus, Sundkrogskaj 19, 2100 København Ø.

2.3.    Anskaffelse af nummerskilt. Hvis båden ikke allerede er registreret med skiltenummer, skal et sådant købes for kr. 50,00 – f.eks. på førnævnte informationsmøde eller bestilles via mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Tilmelding og betaling skal ske senest onsdag den 24. april 2019 på informationsmødet eller indbetales til bankkonto 1551-3176789.

2.4.    Senere tilmelding accepteres kun mod betaling af et forhøjet deltagergebyr.

 

3. Deltagergebyr

3.1.     Deltagergebyret andrager kr. 600,- pr. båd for sæsonen 2019.

3.2.     Ved for sen tilmelding (Efter 24. april 2019) andrager deltagergebyret kr. 800,- for 2019.

3.3.     Ved tilmelding efter sommerferien udgør deltagergebyret kr. 400,-.

 

4. Tidsplan

4.1.       Introduktionsmøde onsdag den 24. april 2019, kl. 18.00, med efterfølgende kapsejladsrelevant orientering, kl. 18.30. Program udkommer på www.svanemøllekredsen.dk og på kredsens facebook-side.

4.2.    Sejladsdage:

4.1.    Sejladsdage:

Onsdage i maj og juni måned. Første sejladsdag den 1. maj og sidste sejlads inden sommerferien den 26. juni. I alt 9 sejladser med 1. start kl. 19:00 for Bane 1. Bane 2 starter kl. 18:30.

Onsdag den 7., 14., 21. og 28. august med 1. start kl. 18:30.

Onsdag den 4., 11. og 18. september med 1. start kl. 18:00.

 

5. Måling og kontrol

Hvis bådens data ikke findes/er mangelfulde på DS’s båddatabase, skal gyldigt målerbrev eller klassebevis forevises ved tilmeldingen.

 

6. Sejladsbestemmelser

Sejladsbestemmelser udleveres ved registreringen og kan findes på Svanemøllekredsens hjemmeside www.svanemøllekredsen.dk senest 1 uge før 1. sejlads.

 

7. Kapsejladsområde

Banerne vil blive udlagt Ø-NØ for Tuborg Havn, med bane 2 længst mod syd.

 

8. Banerne

8.1.       Der sejles på op-ned baner. På bane 1 med udlagt gate som bundmærker. Første og anden start, samt flerskrogsbådene sejler 3 opkryds. De øvrige starter sejler 2 opkryds.

8.2.       På bane 2 tilstræbes 2-3 sejladser pr. aften, med 2 opkryds i hver sejlads.

 

9. Præmier

9.1.       Der vil blive uddelt 1 præmie i hvert løb for hver 5. fuldførende båd.

9.2.       Præmieuddeling finder sted efter hver sejlads og resultatliste vil blive offentliggjort på www.svanemøllekredsen.dk.

9.3.       Endvidere uddeles der præmier for forårsserien og for efterårsserien – begge med fratræk for dårligste placering(er). Hvis der ikke arrangeres vinterarrangement vil præmieuddeling ske ved sidste sejladsdag i sæsonen ellers vil præmieuddelingen finder sted ved første vinterarrangement. Nærmere information på hjemmesiden og facebook.

 

10. Ansvarsfraskrivning

Deltagerne deltager i sejladserne på egen risiko (Se regel 4, Beslutning om at deltage). Den arrangerende myndighed påtager sig intet ansvar for materiel- eller personskade, herunder dødsfald, der opstår som følge af deltagelsen, såvel før, under eller efter sejladsen.

 

11. Forsikring

Hver deltagende båd skal være omfattet af en gyldig tredjeparts ansvarsforsikring.

 

12. Yderligere information

Yderligere information fås på www.svanemøllekredsen.dk.